Rooney: Vindermentaliteten er tilbage

Wayne Rooney er godt tilfreds med træningen under Jose Mourinho. Han har bragt vindermentaliteten tilbage, mener anføreren.

Han har kun tilbragt kort tid sammen med truppen, og flere profiler har været på forlænget sommerferie ovenpå EM, men Jose Mourinho har allerede sat et markant aftryk på stemningen i truppen. 

Det mener holdets anfører, Wayne Rooney, der samtidig mener, at holdet går en særdeles spændende sæson i møde.

– Det er altid godt med en ny manager, men når du får en med Jose Mourinhos format, så er det anderledes. Han er glimrende at arbejde under, og han har bragt vindermentaliteten tilbage til klubben, udtaler Rooney ifølge Sky Sports.

– Han er kommet ind, og han har gjort det godt med spillerne. Træningen har været hård, men fornøjelig. Vi er klar, og vi arbejder hårdt. Vi ved, at det bliver en stor sæson for os.

– Det er et pres på spillerne, men vi er klar, og jeg tror, at vi kommer til at give kamp til stregen på alle fronter i denne sæson, lyder det fra Rooney, der samtidig roser Mourinhos tilføjelser til truppen.

– I mine øjne har han lavet nogle glimrende indkøb, og de har gået godt i spænd med truppen fra start, så det er spændende tider.

Rooney har spillet 520 kampe og scoret 245 mål i den røde trøje. Dermed er han kun fem mål fra at vippe Sir Bobby Charlton af tronen som den mest scorende spiller for United nogensinde.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Schweini stopper på landsholdet

Næste artikel

Butt: God udvikling i akademiet

ANNONCE