Optakt: Manchester United – Tottenham Hotspur

Det blev ikke til sejr, da en del af United reserver tørnede ud imod Al-Hilal i Saudi-Arabien. I stedet blev det overraskende til nederlag, men kampens…

Det blev ikke til sejr, da en del af United reserver tørnede ud imod Al-Hilal i Saudi-Arabien. I stedet blev det overraskende til nederlag, men kampens betydning er så godt som ikke-eksisterende. De Røde Djævle kan i stedet se frem mod den næste vigtige opgave. Tottenham kommer på besøg i FA Cuppens fjerde runde.

Spurs vil dog få det ualmindeligt svært, eftersom United i manges øjne er Europas bedste hjemmehold. Ryger Tottenham som forventet ud, har de dog stadig Liga Cuppen at falde tilbage på. I tirsdags besejrede de således Arsenal med hele 5-1, og nu venter Chelsea i finalen på Wembley. Sejr i den kamp vil være kærkommen for London-holdet, som ikke har vundet et trofæ, siden de gik hele vejen i samme turnering i 1999.

Tottenham har i tidens løb vundet et begrænset antal trofæer, men i FA Cuppen har man haft stor succes. Hele otte gange har klubben vundet den prestigefyldte pokalturnering, hvilket er tredjeflest af alle engelske klubber. Seneste triumf faldt i 1991, da Nottingham Forest i finalen blev besejret med 2-1.

United og Tottenham har mødt hinanden 13 gange i Englands største pokalturnering, og faktisk er det ikke de Røde Djævle, som har klaret sig bedst i disse kampe. Det er kun blevet til tre sejre mod Tottenhams fem, mens de resterende er endt uden vinder.
De to hold har mødtes en gang tidligere på sæsonen, og her bragede Nani bolden i kassen fra lang afstand og sikrede sæsonens første sejr.

United må til kampen undvære Louis Saha (knæ), Gary Neville (manglende kampform), Ben Foster (knæ) og Mikael Silvestre (knæ). På plussiden skal det nævnes, at Paul Scholes atter står til Sir Alex Fergusons disposition, men det regnes dog for mest sandsynligt, at et Scholes-comeback udskydes til ondagens PL-match mod Portsmouth.

Tottenham-manager Juande Romas må se bort fra en håndfuld spillere. Hverken Darren Bent, Didier Zokora, Gareth Bale, Benoit-Assou Ekotto, Anthony Gardner eller Pascal Chimbonda er med i Spurs-truppen grundet suspensioner, African Nations Cup og skader.

Skribentens bud på kampens udfald
United spiller på hjemmebane, og her ser det ud til, at alle bliver besejret. Manchester United 3-1 Tottenham Hotspur.

Sandsynlig startopstilling
Van der Sar
Brown – Ferdinand – Vidic – Evra
Ronaldo – Hargreaves – Anderson – Giggs
Rooney – Tévez

Uniteds trup: Van der Sar, Kuszczak, Brown, O”Shea, Simpson, Ferdinand, Vidic, Evra, Fletcher, Nani, Park, Scholes, Ronaldo, Anderson, Carrick, Hargreaves, Giggs, Rooney og Tevez.

Tottenhams trup: Cerny, Robinson, Stalteri, Gunter, Lee, King, Dawson, Kaboul, Jenas, Rocha, Huddlestone, Tainio, Boateng, O’Hara, Taarabt, Defoe, Berbatov og Keane.

Seneste kampe
Indbyrdes
26-08-07 United 1-0 Tottenham
04-02-07 Tottenham 0-4 United
09-09-06 United 1-0 Tottenham
17-04-06 Tottenham 1-2 United
22-10-05 United 1-1 Tottenham

United
Reading 0-2 United
United 6-0 Newcastle
Aston Villa 0-2 United
United 1-0 Birmingham
West Ham 2-1 United

Tottenham
Tottenham 5-1 Arsenal
Tottenham 2-0 Sunderland
Reading 0-1 Tottenham
Chelsea 2-0 Tottenham
Arsenal 1-1 Tottenham

Historie
Kampe: 163
United-sejre: 75
Tottenham-sejre: 46
Uafgjorte: 42

Odds
United 1,41
Uafgjort 4,18
Tottenham 7,38

TV
14:55 TV2 Sport

Forrige artikel

Ferguson: Liverpool-ejere mangler klasse

Næste artikel

Ferguson begejstret for Scholes" fysiske tilstand

ANNONCE