Optakt: Everton – Manchester United

Wayne Rooney har været hovedperson på alle for- og bagsider hele ugen på godt og ondt. Spydspidsen har tilsyneladende rodet sig ud i nogle radikale…

Wayne Rooney har været hovedperson på alle for- og bagsider hele ugen på godt og ondt. Spydspidsen har tilsyneladende rodet sig ud i nogle radikale problemer på hjemmefronten, men i tirsdagens landskamp lod han benene tale, og var bagmand i Englands 3-1-sejr over Schweiz. Den tidligere Everton-angriber er blevet fjendtligt behandlet af tilhængerne på Goodison Park lige siden han skiftede i 2004, men på lørdag når det højst sandsynligt nye højder.

Everton har dog selv deres problemer at bakse med, da de kun har skrabet et sølle point sammen i de første tre kampe af sæsonen. De kan dog gå ind til dette opgør med troen på sejr, da de sidst United gæstede Liverpool-klubben vandt 3-1. Det var første gang i 10 forsøg Everton har slået Manchester United i ligasammenhæng. De slog dog United ud af FA Cuppen på straffespark sidste år.

Everton er stærke på Goodison Park. Således har de ikke tabt en ligakamp hjemme siden lokalrivalerne fra Anfield vandt 2-0 i november sidste år. Manchester United er til gengæld et stærkt udehold i Premier League, og de har ikke tabt ude siden sidst de gæstede Goodison Park i februar.

Louis Saha er naturligvis skadet op til opgøret, ligesom det er utænkeligt at Jack Rodwell når at blive klar til kamp. Anichebe og Yakubu er tilmed ude, og det efterlader Everton med meget få muligheder på angrebsfronten. Kaptajn Phil Neville returnerer muligvis. Manchester United er foruden Owen Hargreaves, men både Anderson og Rio Ferdinand kan gøre comeback.

Skribentens bud på kampens udfald
Everton er dårligt kørende, men på Goodison Park skal der noget særligt til, før de knækker. Jeg tror dog på gæsterne. Everton 1 – 2 Manchester United.

Mulig startopstilling
van der Sar
O’Shea – Ferdinand – Vidic – Evra
Valencia – Fletcher – Scholes – Nani
Rooney – Berbatov

Uniteds trup
Kommer her …

Evertons trup
Kommer her …

Seneste kampe
Indbyrdes
20/02-2010 Everton 3 -1 United
21/11-2009 United 3 – 0 Everton
19/04-2009 United 2 – 4 Everton (str.)
31/01-2009 United 1 – 0 Everton
25/10-2008 Everton 1 – 1 United

United
28/08-2010 United 3 – 0 West Ham
22/08-2010 Fulham 2 – 2 United
16/08-2010 United 3 – 0 Newcastle
08/08-2010 Chelsea 1 – 3 United
04/08-2010 League of Ireland XI 1 – 7 United

Everton
29/08-2010 Aston Villa 1 – 0 Everton
25/08-2010 Everton 5 – 1 Huddersfield
21/08-2010 Everton 1 – 1 Wolverhampton
14/08-2010 Blackburn 1 – 0 Everton
07/08-2010 Wolfsburg 2 – 0 Everton

Historie
Kampe: 180
United-sejre: 78
Everton-sejre: 62
Uafgjorte: 40

Odds
Everton: 4.23
Uafgjort: 3.42
United: 1.87

Tv
13:45 Kanal 5

Forrige artikel

Queiroz arbejdsløs igen

Næste artikel

Bliv fan nummer 2.000

ANNONCE