Optakt: Afgørelsens time i Ukraine

United er på en svær udebane i Ukraine, hvor Zorya Luhansk er sidste modstander i puljespillet i Europa League.

Det er blevet tid til sidste slag i Europa League, inden det – forhåbentlig – går løs med knock-out kampene i foråret. United gæster i morgen Ukraine, og skal helst have en sejr for selv at afgøre tingene.

Det omvendte opgør i Manchester vandt United blot med 1-0, og selv om Zorya ikke har det store at spille om i morgendagens opgør, vil de uden tvivl give alt for at slutte godt af hjemme mod United.

United fik sidst en solid sejr hjemme mod Feyenoord, men har siden vaklet lidt i den hjemlige liga, hvor det senest blev til en skuffende præstation og 1-1 ude mod Everton. Siden har meget af fokus været rettet mod Fellaini og Mourinho, og mon ikke den lange belgier starter ude igen i morgen, med mindre Mourinho bliver stædig og sætter ham på fra start.

United har pt ni point, et færre end Fenerbahce, der skal op mod Feyenoord i den anden kamp i puljen. I princippet kan uafgjort være nok for United, men mon ikke Mourinho og co går efter sejren og dermed muligheden for at tage førstepladsen i puljen, og få lidt selvtillid på kontoen.

Tidligere på dagen rejste United afsted mod Odessa, men en håndfuld profiler manglede da truppen tog afsted. Blandt andet blev Carrick, Shaw, Valencia & Smalling hjemme i Manchester, mens Eric Bailly atter var klar og med i truppen.

Mon ikke Mourinho allerede har den vigtige og svære kamp på søndag hjemme mod Tottenham i baghovedet, når vigtige folk som Valencia og Carrick bliver sparret for en lang og krævende tur til Ukraine så kort tid inden.

Alt andet end avancement vil dog være en kæmpe skuffelse for United, der virker til at have udspillet chancerne for et mesterskab i Premier League i denne sæson. Og md et hul op til top-4, kan en sejr i Europa League være “nemmeste” vej til Champions League i næste sæson.

Dato, tid & sted:
Kampen spilles torsdag den 8.december, kampstart klokken 19.00. Kampen kan følges direkte på 6’eren.

Skader & karantæner:
Chris Smalling og Luke Shaw er fortsat ude med skader, og er ikke rejst til Ukraine med truppen. Morgan Schneiderlin, Memphis Depay, Matteo Darmian, Michael Carrick og Antonio Valencia var heller ikke med på flyet, der forlod Manchester tidligere på dagen.

Mulig startopstilling:

David de Gea
Ashley Young – Eric Bailly – Phil Jones – Daley Blind
Paul Pogba – Ander Herrera
Jesse Lingard – Juan Mata – Marcus Rashford
Wayne Rooney

Hold øje med:
Indrømmet, vi kender ikke meget til Zorya. Petryak var et aktiv sidste gang på kanten for Zorya, men ellers er vores kendskab til mandskabet sparsomt. Hold i stedet øje med Wayne Rooney, der kan slå Sir Bobby Charltons rekord som mest scorende United-spiller i historien.

Skribentens bud på kampen:
United har kniven for struben, og på trods af det der kan ligne dårlige nerver i truppen, efter en række føringer er sat overstyr, tror jeg på sejr til Mourinhos tropper. United kører en sikker sejr på 1-3 hjem i morgen i Ukraine.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Hummels: Jeg var tæt på United

Næste artikel

Iskold bane i Odessa skaber usikkerhed om kamp

ANNONCE