OFFICIELT: Louis van Gaal færdig i Manchester United

Manchester United bekræfter at Louis van Gaal er blevet afskediget.

Manchester United bekræfter at man har opsagt aftalen med Louis van Gaal ét år før tid.

Det sker blot to dage efter Louis van Gaal vandt FA Cuppen, men dette var altså ikke nok til at gøre op for den uattraktive spillestil, få mål og skuffende resultater.

Ifølge engelske medier, så blev Louis van Gaal orienteret om beslutningen på et møde på Carrington i formiddags. Han forlod ved 18-tiden, dansk tid, Carrington.

I sin tid i United var Louis van Gaal med til at hente 15 spillere til klubben, heriblandt flere kostbare spillere som Memphis Depay, Falcao og Angel di Maria, der alle skuffede.

I denne sæson endte Manchester United på en skuffende femteplads i ligaen med det laveste scoringssnit siden 1989/90 på kun 49 mål i 38 ligakampe.

Med sig ud af Old Trafford følger også assisttræner Albert Stuivenberg og målmandstræner Frans Hoek.

Vi opdaterer…

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Blackburn jagter Warren Joyce

Næste artikel

Van Gaals sidste farvel: Tak til verdens bedste fans

ANNONCE