Mourinho: Ingen kommentarer

Det var en kortfattet Mourinho, der mødte pressen efter dagens kamp.

Manchester United har siden slutningen af august kun vundet to kampe i Premier League. I dag blev det til endnu en uafgjort mod Everton på Goodison Park efter, at den tidligere Everton-spiller Marouane Fellaini lavede et klodset straffe i slutningen af kampen.

Mourinho blev efter kampen spurgt ind til, hvorfor han skiftede Fellaini ind, og hvad han mente om det sene straffespark.

– Jeg troede du vidste mere om fodbold. Ingen tanker. Ingen kommentarer.

– Vi var med længder det bedste hold på banen, og resultatet reflekterer ikke præstationerne fra de to hold, udtaler Mourinho ifølge BBC.

– Jeg er bekymret, fordi vi ikke får de resultater vi fortjener. Jeg er glad for, at holdet spiller godt. Det er et problem, at tabellen ikke reflekterer vores præstationer. Hvis du fortæller mig, at vi ikke har været det bedste hold i vores uafgjorte kampe, så vil jeg sige, at du lyver.

Mourinho blev også spurgt ind til Marcos Rojos tackling i starten af kampen, der resulterede i et gult kort.

– Ingen kommentarer.

– Vi må fortsætte med at arbejde. Jones og Rojo, som nærmest ikke har spillet de sidste to år, har gjort det fantastisk. De har gjort det godt i fem kampe i streg mod svære modstandere. Jeg er glad for de individuelle præstationer.

– Det vigtigste i denne sæson er dog resultaterne.

United har på nuværende tidspunkt ni point op til Manchester City på 4. pladsen.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Jones: Vi har brug for resultater nu

Næste artikel

United møder Reading i FA Cup

ANNONCE