Fosu-Mensah: Det har været en god uge

Den unge forsvarsspiller har både forlænget kontrakten og vist sig frem i denne uge.

Selvom han blot spillede i de sidste 15 minutter af kampen mod Fenerbahce, så glæder unge Timothy Fosu-Mensah sig alligevel over en god uge som Manchester United-spiller. 

– Jeg har det rigtig godt lige nu. Klubben har vist, at de har stor tiltro til mig med den nye kontrakt. Jeg håber, at kampen mod Fenerbahce bliver startskuddet til endnu mere for mig, siger Fosu-Mensah til MUTV. 

Fosu-Mensah har mest begået sig i forsvaret, men kom på banen i stedet for Paul Pogba, hvor han fik lov til at spille i en mere styrende midtbanerolle. Han havde det godt på banen, siger han. 

– Jeg har ikke spillet på den position i et stykke tid. Det er dog langt fra uvant for mig, da jeg spillede mange kampe der på U-18 holdet. Det var en smule anderledes, men jeg havde det godt på banen. 

Næste gang Timothy Fosu-Mensah får chancen for at vise sig frem for José Mourinho er i weekenden, når Manchester United gæster Stamford Bridge og Chelsea. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Pogba har brug for tid

Næste artikel

Mourinho afslappet inden Stamford Bridge-gensyn

ANNONCE