Ferdinand: Rooney vil kæmpe videre

Uniteds anfører blev bænket forud for lørdagens sejr over Leicester, og det lader til, at han også er det til næste kamp. Rio Ferdinand tror dog, at Rooney kan vende det til noget positivt.

I et par uger var der snak om, hvorvidt Rooney havde gjort sig fortjent til at spille fra start for United. I lørdags kom svaret fra Mourinho, Rooney var sat på bænken.

United sejrede, og spillede i perioder rigtig flot fodbold, og det kunne ligne, at angriberen kan se frem til en periode væk fra startopstillingen. Det er en situation, Rio Ferdinand tidligere og har været i, og som han tror, Rooney kan have godt af.

– Det er ikke sikkert, han tænker det lige nu, men det kan faktisk vise sig, at være det bedste, der er sket for ham, siger Rio Ferdinand til London Evening Standard.

– Det er en god mulighed for Rooney at evaluere sit spil, sine træningspas og sine forberedelser til kampene. Jeg er sikker på, at han vil blive ladt op fysisk og mentalt, så han er klar til at køre på igen. 

Der har været rygter om, at Rooney kan være på vej til den amerikanske fodboldliga, MLS, hvilket han dog selv har afvist. Ferdinand finder det også absurd at mene, at Rooney er færdig på topplan.

– Han kommer ikke til at tage let på dette. Han vil bevise, at han stadig kan. Det er latterligt, at så mange afskriver ham. Han er 30 år, og han ved, at han igen vil komme til at smile.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rashford vil fastholde momentum

Næste artikel

Mkhitaryan kan være tilbage torsdag

ANNONCE