Er Memphis på vej væk?

Den unge hollænder følger ikke længere nogle af sine holdkammerater på Instagram, og han har slettet alle billeder med tilknytning til sin United-tid.

Der var store forventninger til Memphis, da han sidste år skiftede tilværelsen i den den hollandske mesterklub, PSV, ud med et liv som United-spiller. 

Der har imidlertid været langt mellem de gode præstationer for hollænderen, og på det seneste er der også opstået rygter om, at han ikke er at finde på Old Trafford næste sæson.

Nu har Memphis selv pustet liv i disse rygter, da han på sin Instagram-profil har slettet alle billeder af sine højdepunkter i United-trøjen, og han følger ikke længere en eneste af sine holdkammerater.

Med til historien hører, at han stadig følger Manchester United som en af få, og at der kun fremgår et billede på hollænderens profil – et kærlighedsbillede fra Paris. Men det virker alligevel som et vink med en vognstang om, at offensivspilleren måske trænger til en luftforandring.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Van Gaal insisterer på, han er manager næste sæson

Næste artikel

Startopstillingen mod Leicester

ANNONCE