Butt: God udvikling i akademiet

Kritikken af Uniteds akademi er skudt ved siden af, mener Nicky Butt, der er stolt over klubbens ungdomsarbejdet.

Uniteds akademi har fået en del kritik det seneste års tid. Sidste sæson skuffede u18-mandskabet gevaldigt, hvilket kostede træner Paul McGuinness jobbet. Flere ændringer er sket i akademiet, hvor Nicky Butt blandt andet er hentet ind som ny chef.

Og netop Butt mener at det er bizart at snakke om krise i Uniteds akademi. Det går glimrende mener den tidligere midtbanespiller, der fremhæver United som en af Englands bedste klubber til at få spillere igennem ungdomssystemet.

– Det er bizart at påstå vi er i krise, når folk som Rashford, Borthwick-Jackson og Fosu-Mensah netop er kommet igennem til førsteholdet. Og se på Leicester der vandt ligaen sidste år, fire af deres spillere kom fra vores akademi.

– Vi fokuserer på os selv, og går mere op i udviklingen på banen, end hvad City og andre ellers finder på. Ingen andre får flere igennem end os, siger Butt i et interview med Full Time Devils.

Meget har været sagt om Jose Mourinhos forhold til unge spillere, og at det netop er et af portugiserens svage punkter at få spillere igennem til førsteholdet. Men Butt er ikke nervøs, for der er en håndfuld spillere i akademiet, som inden længe vil være modne til førsteholdet.

– Vi har fem-seks stykker, som vi har store forventninger til. Men jeg vil ikke sætte navn på dem, der er rigelig med pres på dem i forvejen, når du er 16-17 år og spiller for Manchester United er der stort pres på dig.

– Men vi har rigtig stor tro på, at vi indenfor tre-fire år vil kunne få fem-seks spillere igennem til førsteholdet. Vi har både nogle vi har hentet ind udefra, og knægte der har været her siden de var syv år, siger Nicky Butt.

I øjeblikket er der særligt store forventninger til forsvarsspilleren Axel Tuanzebe, som fik lov at smage på førsteholdsfodbold i træningskampen mod Wigan tidligere på måneden. Efterfølgende var der store roser til den 18-årige forsvarsspiller fra Mourinho.

Bestil den nye Manchester United-trøje her (20% rabat til t.o.m. 31/8)!

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Rooney: Vindermentaliteten er tilbage

Næste artikel

- Pogba blandt de bedste i verden

ANNONCE