PDA

Se fuld version : U-20 VM Canada 07


Don Kafai
16-07-2007, 18:39
I disse Copa america tider hvor natteravnene har holdt sig oppe for at nyde eksotisk samba bold, vil jeg lige indskyde en reklame for U-20 VM der lige pt afholdes i Canada.

Eurosport har rettigheder og kampene starter normalt omkring kl. 23 dansk tid. Jeg har set mange af kampene og det er ekstrem god underholdning. fx havde jeg ikke de store forventninger til Chile-Nigeria der blev spillet igår aftes, men det var en meget flot kamp hvor begge hold spillede offensivt.

Brasilien og Argentina var de store forhåndsfavoritter og hvor Argentina har spillet sig i semifinalen har Brasilien skuffet ved at ryge ud i gruppespillet. Der er nu spillet i mange dage og igår aftes blev den sidste kvartfinale spillet. 3 af de 4 kvartfinaler gik i forlænget så det var intense kampe:

Østrig - USA 2-1
Spanien - Tjekkiet 3-4
Chile - Nigeria 4-0
Argentina - Mexico 1-0

Semifinalerne:

Østrig - Tjekkiet 18. Juli kl 23.30 (dansk tid)
Chile - Argentina 19. Juli kl. 01.30 (dansk tid)
kampene sendes på Eurosport.

Det har været en sindssyg fed turnering og det er store flotte stadions med rigtig mange tilskuere. Turneringen betegnes som en af de bedste nogensinde og derfor ville jeg opfordre jer til at følge de afsluttende kampe. Desuden er det jo her de kommende storstjerner er samlet.

KennyN
16-07-2007, 18:40
Pique brændte det afgørende straffespark i kvartfinalen mod Tjekkiet..

United DK
16-07-2007, 22:15
Egentlig meget sjovt, at tre af de fire semifinale-deltagere, ikke er i den normale gruppe, af store fodboldnationer.

KristianB
16-07-2007, 22:27
Har også set en del af kampene.
USA har overrasket mig meget. Adu har spillet godt, bortset fra i første kamp. Han spillede fantastisk mod Polen, tror jeg det var, hvor USA vandt 6-1. Men de havde andre gode spillere, som fx. Zizzu(?). Han spillede godt i den kamp. Dog har jeg ikke været så imponeret af ham i resten at kampene.

KennyN
17-07-2007, 09:56
Egentlig meget sjovt, at tre af de fire semifinale-deltagere, ikke er i den normale gruppe, af store fodboldnationer.

Argentina er en stormagt i fodbold, og har altid været godt med fremme i ungdomsfodbolden.
Tjekkiet er måske ikke helt fremme på senior niveau, men de har gennem de sidste 10 år virkelig gjort det godt på ungdomssiden, og udviklet en del gode spillere.
Lidt overraskende at Østrig er i semifinalen. Men måske er de i fremgang, som Schweiz har været det de sidste 5 års tid. Schweiz har haft nogle gode ungdomshold, og er på vej frem.

United DK
17-07-2007, 11:05
Argentina er en stormagt i fodbold, og har altid været godt med fremme i ungdomsfodbolden.

Nu skrev jeg også tre ud af fire, og det hold jeg undlader, er naturligvis Argentina, da de altid regnes for favorit til VM-titlen.

Tjekkiet er måske ikke helt fremme på senior niveau, men de har gennem de sidste 10 år virkelig gjort det godt på ungdomssiden, og udviklet en del gode spillere.
Lidt overraskende at Østrig er i semifinalen. Men måske er de i fremgang, som Schweiz har været det de sidste 5 års tid. Schweiz har haft nogle gode ungdomshold, og er på vej frem.

På ungdomssiden er de ovennævnte lande, helt sikkert godt med, men når jeg skriver: "den normale gruppe, af store fodboldnationer", så mener jeg Frankrig, Italien, Tyskland, England, Spanien, Brasilien og Argentina, og her er det da lidt utroligt synes jeg, at fremtidens landshold fra de lande, ikke kan markere sig bedre ved sådan en turnering, for det er jo dem der ved VM 2014, under normale omstændigheder, skal kæmpe om VM-titlen.

Don Kafai
19-07-2007, 19:39
Semifinalerne:

Østrig - Tjekkiet 0-2
Chile - Argentina i nat kl 01.30 (dansk tid)

Tjekkiet er den ene af finalisterne, og det skulle undre mig rigtig meget hvis ikke deres modstander bliver de små tekniske underholdere fra Argentina....

pEDe-W
19-07-2007, 22:42
Semifinalerne:
Chile - Argentina i nat kl 01.30 (dansk tid)

Er du sikker på at den kamp bliver vist (på Eurosport) ?

Jeg har også fuldt med i U20 VM et stykke tid, men der har været et par dage hvor der var kvartfinaler, men den dag jeg så efter, blev der ikke vist noget.
... der står heller ikk noget på txt tv.

Sivebæk
19-07-2007, 23:54
Er Tjekkiet virkelig nået hele vejen til finalen? De spillede da ret elendigt mod Japan i ottendedelsfinalen og gik først videre på straffe. Inden da havde en af deres markspillere taget bolden med hånden på egen målstreg, så jeg har ikke meget respekt for dem. Jeg håber på sydamerikansk sejr i finalen.

Don Kafai
20-07-2007, 22:22
Er du sikker på at den kamp bliver vist (på Eurosport) ?

Jeg har også fuldt med i U20 VM et stykke tid, men der har været et par dage hvor der var kvartfinaler, men den dag jeg så efter, blev der ikke vist noget.
... der står heller ikk noget på txt tv.

De er ikke blevet vist direkte, men de viste den idag....

det er mærkeligt at de viser hver aften fra gruppekampene og så viser de noget komplet andet når man når til semifinalerne. Det var jo ikke et live-event der erstattede det, tror det var et bokseprogram de viste istedet.

Men jeg håber at finalen bliver vist, og det vil jeg lige tjekke op på...

Finalen står mellem favoritterne Argentina og underdogs'ne Tjekkiet. Kampen bliver spillet kl 21.00 på søndag. Inden den kamp mødes Østrig og Chile i kampen om bronzen, den starter kl. 18.00 samme dag...

pEDe-W
22-07-2007, 20:04
SÅ ER DET FINALEDAGEN! :D.D:D:D::D:D:DD

Tjekkiet & Argentina er i finalen og den spilles klokken 21:15 iaften dansk tid.
Kampen vises på Eurosport, men først kl. 00:00 OG DET FOR FUCKING LATTERLIGT!

Kampen om 3. pladsen er færdig nu og Chile vandt 1-0 over Østrig.

Sivebæk
22-07-2007, 21:45
Jeg har slettet nogle indlæg fra denne tråd. Streaming og snak om dette på forummet er ulovligt.

Martin
22-07-2007, 21:50
Og undgå alle de smilies og skrivning med capslock. Og så gør det ikke noget at holde en ordentlig tone.

Don Kafai
23-07-2007, 10:22
Favoritterne fra Argentina vandt 2-1 efter at have været bagud 0-1.

Det var så slutningen på den bedste U-turnering jeg personligt nogensinde har set. Det må virkelig være motiverende for de unge spillere at spille for fulde stadions og på virkelig gode fodboldbaner. Canada skal have al respekt for afviklingen af turneringen...